Beskyttelse af gravide rejsende
For gravide, der rejser til områder, hvor der er øget risiko for infektionssygdomme, udgør nogle af disse (fx malaria eller zikavirus) en særlig risiko for kvinden selv eller fosteret. Det er vigtigt, at gravide kontakter egen læge eller vaccinationsklinik, så de er sikre på at være så godt beskyttet som muligt.
Generelt set bør gravide så vidt muligt beskyttes på samme niveau som andre rejsende.
I tilfælde, hvor der ikke kan findes en sikker forebyggelse, bør kvinden nøje overveje, om rejsen kan undgås eller udskydes til efter fødslen.
WHO udgiver publikationen ”International Travel and Health”, hvor risikoafvejningen ved vaccination af den gravide beskrives.
I forbindelse med gravide og rejser gælder særlige overvejelser vedrørende:
- flyrejser
- blodprop i benene
- vaccination
- amning
- myggestik
- malaria
- zikavirus.
Gravide og flyrejser
Tidspunktet for flyrejsen er vigtig. Ved ukomplicerede graviditeter vil flyrejser normalt ikke udgøre nogen risiko for kvinden eller fosteret. Det anbefales dog, at gravide ikke flyver sent i graviditeten. For enkeltbarns graviditet er det efter 36. uge og for flerbørns graviditet er det efter 32. uge.
Efter 28. uge anbefales det, at man medbringer et brev fra læge eller jordemoder med forventet fødselsdato (termin), og at graviditeten er forløbet normalt.
Inden afrejsen bør man tjekke, om det pågældende flyselskab har særlige regler for gravide.
Ved komplicerede graviditeter kræves der en særlig medicinsk tilladelse til flyrejser.
Risiko for blodprop i benene
Risikoen for blodpropper i benene (venøse tromboser) er hyppigere hos gravide. Selv om den absolutte risiko er lille, anbefales det, at gravide bærer velpassende støttestrømper ved flyrejser over 3 timer.
Rejser, hvor den gravide uden gradvis tilvænning skal sove i højder over 3.000 meter over havet eller opholde sig i fjerntliggende områder, frarådes.
Vaccination
Tabellen viser den række af vacciner, som kan være relevante for rejsende. Som det fremgår, er det ikke alle vacciner, der er sikre for gravide.
Gravide skal i god tid inden afrejsen tale med egen læge eller en vaccinationsklinik for at få konkret rådgivning.
| Vaccine | Kan anvendes til gravide? | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Covid-19 | Ja | Inaktiveret vaccine. Vaccination af gravide anbefales tidligst muligt fra 1. trimester uanset om de skal ud at rejse eller ej. Ammende kan vaccineres med det samme. |
| Denguefeber | Nej | Levende svækkede vacciner må ikke gives til gravide. |
| Difteri | Ja | |
| Gul feber | Nej | Levende svækkede vacciner må ikke gives til gravide. Vaccination anbefales dog til gravide, som rejser til et område med aktuel epidemi. Risikoen for sygdom i denne situation vurderes at overstige den teoretiske risiko ved vaccination. Hvis en gravid rejser til et område, der kræver dokumentation for gul feber vaccination ved indrejse, udstedes en attest på, at vaccinationen er kontraindiceret (”Undtagelsesattest”). Dette gøres også til ammende kvinder (se nedenfor). |
| Hepatitis A | Ja | Kan evt. gives sammen med Hepatitis B. |
| Hepatitis B | Ja | Kan evt. gives sammen med Hepatitis A. Ved akut risiko for smitte, fx fra en kanyle, bør gravide, der ikke er vaccinerede, få hepatitis B post-ekspositions vaccination. |
| Influenza (inaktiveret vaccine) | Ja | Vaccination anbefales til alle raske gravide i 2. og 3. trimester uanset om de skal ud at rejse eller ej. Gravide med medicinske risikofaktorer (fx hjertekarsygdom og kronisk lungesygdom) anbefales vaccination i hele graviditeten. Der er ofte forskel på de influenza stammer, der dominerer på hhv. den sydlige og nordlige halvkugle. Ved rejser til den sydlige halvkugle kan der derfor være nedsat beskyttelse af den vaccine, der er tilgængelig i Danmark, da denne er udvalgt til at beskytte mod de influenzavirus, som aktuelt cirkulerer på den nordlige halvkugle. |
| Influenza (levende vaccine) | Nej | Levende svækkede vacciner må ikke gives til gravide. Bemærk, at det forholder sig anderledes med influenzavaccine, der er inaktiveret, se længere nede i tabellen. |
| Japansk hjernebetændelse | Ja | Behov for konkret lægelig vurdering baseret på afvejning ml. risiko for sygdom og risiko ved vaccination. |
| Kighoste | Ja | Ved konkret viden om øget risiko for den gravide rejsende, fx ved ophold i område med aktuel kighosteepidemi, bør revaccination med kighosteholdig vaccine overvejes. Kan gives som DiTeKi Booster eller evt. DiTeKiPol Booster (off-label). |
| Kolera (tabletter) | Ja | |
| Meningokok | Ja | |
| Mæslinger, fåresyge, røde hunde (MFR) | Nej | Levende svækkede vacciner må ikke gives til gravide. |
| Pneumokok | Ja | Behov for konkret lægelig vurdering baseret på afvejning ml. risiko for sygdom og risiko ved vaccination. |
| Polio | Ja | |
| Rabies | Kan både gives som forebyggende vaccine og som behandlende i forbindelse med konkret smitterisiko (fx efter flagermus bid). | |
| Skoldkopper/zoster | Nej | Levende svækkede vacciner må ikke gives til gravide. Gravide, der ikke er har haft skoldkopper eller ikke er vaccineret, bør umiddelbart efter fødslen blive vaccineret, så fremtidig smitte undgås. |
| Stivkrampe (tetanus) | Ja | Anbefales rutinemæssigt af WHO til alle gravide kvinder i udviklingslande for at forhindre stivkrampe hos det nyfødte barn. |
|
TBE (Tick Borne Encephalitis/ |
Ja | Behov for konkret lægelig vurdering baseret på afvejning ml. risiko for sygdom og risiko ved vaccination. |
| Tuberkulose (BCG) | Nej | Levende svækkede vacciner må ikke gives til gravide. |
| Tyfus (injektion) | Ja | Behov for konkret lægelig vurdering baseret på afvejning ml. risiko for sygdom og risiko ved vaccination. |
| Tyfus (tabletter) | Nej | Levende svækkede vacciner må ikke gives til gravide. |
Amning
Ingen vaccine er kontraindiceret under amning. Da risikoen for overførsel af vaccinevirusstammen til spædbørn fra ammende mødre er sandsynlig, bør gul feber vaccine dog kun gives til ammende mødre på samme indikation som vaccination af gravide, se tabel ovenfor.
Myggestiksbeskyttelse
En lang række sygdomme overføres via myg, fx malaria, zikavirus, denguevirus, chikungunyavirus, gul feber og japansk hjernebetændelse. Visse sygdomme kan man vaccinere mod, andre kan man tage forebyggende medicin for. Den vigtigste beskyttelse mod myggeoverførte sygdomme er dog beskyttelse mod myggestik. Dette gælder overalt i verden hvor der er myg, der kan overføre sygdomme. Myggestiksbeskyttelse skal ske, uanset om man beskytter sig på anden vis, fx med malariamedicin eller vaccination.
Gravide er særligt udsatte for myggestik, og skal derfor være ekstra omhyggelige med at beskytte sig mod myggestik. Det er således vigtigt at anvende (insekticid-imprægnerede) myggenet og myggeafvisende balsam. Der foreligger ikke undersøgelser af brugen af picaridin (Autan®) og kun ganske få studier af DEET til gravide. Selv om der ikke er beskrevet konkrete fosterskader, bør brugen af disse stoffer direkte på huden minimeres. Dette gøres bedst ved, at gravide opholder sig inden døre efter mørkets frembrud. Ved ophold udenfor bruges tøj med lange ærmer og ben, således at det kun er de udækkede hudområder, der smøres ind. Tøjet kan med fordel imprægneres med myggeafvisende- eller insekticid-spray.
Malariamyg stikker primært ved solopgang og solnedgang, mens de myg, der overfører fx dengue- og zikavirus, er dagmyg. Da de forskellige myggearter ofte findes i samme område, er det som gravid vigtigt at beskytte sig mod myggestik døgnet rundt.
Særligt om malaria (malariaprofylakse)
Det er meget vigtigt, at gravide beskyttes mod malaria, da sygdommen kan få alvorlige følger og i værste fald føre til, at mor og/eller barn dør. Gravide skal derfor være klar over den risiko, de løber, ved rejser til områder hvor malaria er udbredt. Det er også vigtigt at vide, om malariaparasitterne i et område er resistente mod de forebyggende midler, der kan gives til gravide. De præcise anbefalinger til gravide vil dog altid bero på en konkret lægefaglig vurdering.
Grundbeskyttelsen er som anført myggestiksbeskyttelse. De eneste forebyggende midler mod malaria, der er indregistreret i Danmark, og som kan anvendes i hele graviditeten, er klorokin, som hovedsagelig kan anvendes i områder med risiko for en bestemt type af malaria (vivax-malaria). Doxycyklin kan anvendes til og med 10. graviditetsuge. Meflokin er afregistreret til almindelig malariaprofylakse, men kan fortsat anvendes til gravide, dog kun ved særlig rekvisition af speciallæger i infektionsmedicin eller klinisk mikrobiologi og efter udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Meflokin kan bruges i hele graviditeten, men kun ved uundgåelig rejse til område med klorokin-resistent falciparum-malaria. Malarone bør ikke anvendes til gravide.
Særligt om zikavirus
Zikavirus kan føre til medfødt microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos nyfødte. Derfor anbefales kvinder, der allerede er gravide, eller som aktuelt påtænker at blive gravide, at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til de områder, hvor zikavirus forekommer, se en komplet liste her. Såfremt rejsen ikke kan udskydes, skal den gravide være særligt opmærksom på at beskytte sig mod myggestik. Der findes endnu ingen vaccine mod zikavirus.
- Gravide, som har rejst i områder med forekomst af zikavirus under deres graviditet, og som under rejsen eller mindre end to uger efter hjemkomst (eksposition) har haft symptomer forenelige med infektion med zikavirus, skal informere deres læge og jordemoder om det.
- Kvinder, der har rejst i disse områder, og som planlægger graviditet opfordres til at vente 2 måneder efter hjemkomst med at blive gravide.
- Mænd, der kommer hjem fra områder med forekomst af zikavirus, og som har en partner, der er gravid, anbefales at anvende kondom under resten af graviditeten.
- For mænd, hvis kvindelige partner er i den fertile alder, men ikke er kendt gravid, anbefales det, at parret anvender prævention (af en hvilken som helst art) i tre måneder efter hjemkomsten, uanset om manden har / har haft symptomer på zikavirusinfektion.
- For par, der rejser sammen til områder med forekomst af zikavirus, anbefales det at bruge prævention (af en hvilken som helst art) under opholdet og i tre måneder efter hjemkomsten.
Der er ingen generelle anbefalinger om, at mænd eller kvinder, der ikke er gravide, eller som ønsker at blive det, bør screenes for zikavirusinfektion efter hjemkomst fra områder med forekomst af zikavirus. Diagnostiske zikavirusanalyser kan ikke med sikkerhed påvise eller frikende for zikavirussmitte.