Vaccination mod polio
Fortsat krav eller anbefaling om vaccination mod polio ved rejse i risikoområder
Der er i løbet af de seneste år blevet konstateret en usædvanlig smittespredning med poliovirus. Flere lande i kendte risikoområder har oplevet en stigning i tilfælde af polio forårsaget af enten vild poliovirus eller af vaccinefremkaldt poliovirus, og i 2022 blev der også påvist spredning med vaccinefremkaldt poliovirus til flere vestlige lande. I sidste kvartal af 2023 har man set en ny spredning af vild poliovirus i Pakistan, og der er set en spredning af vaccinefremkaldt poliovirus i flere nye lande i Afrika. Smittespredningen understreger vigtigheden af, at vi sikrer en fortsat høj tilslutning til det danske vaccinationsprogram. Derudover er det vigtigt at sikre poliovaccination til rejsende til lande med forekomst af poliovirus, og rejsende vil også kunne blive afkrævet dokumentation for nylig poliovaccination ved udrejse fra disse lande.
Fakta om polio
Polio, også kendt som børnelammelse, er en akut virusinfektion som kan medføre varige og invaliderende lammelser. Polio var frem til midten af 1950'erne en almindelig og frygtet sygdom i Danmark. Især 1950'erne var præget af meget store polioepidemier i Danmark, og der er stadig patienter, der plages af senfølger efter de lammelser, de fik dengang, hvor de blev smittet som store børn eller unge voksne.
En poliovirusinfektion forløber i de fleste tilfælde helt symptomfrit eller med milde, ukarakteristiske symptomer som feber, opkast, diarré og/eller ondt i halsen, men infektionen kan også vise sig som hjernehindebetændelse (meningitis), lammelser og dødsfald.
Ca. én ud 200 infektioner fører til varige slappe lammelser, dvs. lammelser, der skyldes nedsat muskelkraft. 5–10 % af de lammede dør, når åndedrætsmusklerne bliver ramt. Patienter med lammelser har ofte betydelige motoriske senfølger efter infektionen, og det er disse senfølger, der er relateret til den store sygdomsbyrde, der tidligere var forbundet med børnelammelse.
Poliovirus er meget smitsomt og spredes især fæko-oralt (dvs. smitte sker direkte eller indirekte fra afføring, herunder gennem mad og drikke der indeholder poliovirus) fra person til person. Smitte kan også ske ved dråbeinfektion, fx via nys og host. Poliovirus findes kun hos mennesker, hvilket er en forudsætning for at kunne udrydde sygdommen helt.
For yderligere information, se sygdomsleksikon om polio.
Bliv revaccineret inden rejsen
WHO’s krisekomité har på sit seneste møde den 22. december 2023 besluttet, at den globale poliosituation stadig udgør en folkesundhedsmæssig krise af international betydning (en såkaldt PHEIC), en status som komiteen nu har opretholdt siden 2014. På grund af poliosituationen har myndighederne med afsæt i det internationale sundhedsregulativ (IHR) en række krav og anbefalinger om fuld vaccination og revaccination mod polio, hvis man enten kommer fra eller rejser til et polioramt land.
Fuld vaccination omfatter mindst fire poliovacciner for børn på fem år og derover samt for voksne. Spædbørn og uvaccinerede børn/voksne bør – om muligt – have fået mindst to polioholdige vacciner inden rejse til lande med risiko for smitte med polio. Børn under 18 år kan vaccineres gratis, hvis vaccinerne gives som en del af børnevaccinationsprogrammet, mens yderligere revaccinationer af børn og voksne er at betragte som rejsevaccination og derfor gives som selvbetalte vacciner.
Gruppe 1 lande: Lande med forekomst af vild polio eller vaccinefremkaldt polio af type 1 (VDPV1) eller 3 (VDPV3)
WHO kræver aktuelt vaccination/revaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig fire uger eller mere i Afghanistan, Den Demokratiske Republik Congo, Madagaskar, Malawi, Mozambique eller Pakistan, og hvor seneste poliovaccination er givet for mere end ét år siden.
Det betyder, at hvis man har opholdt sig i et af ovenstående lande i 4 uger eller længere, og seneste poliovaccination er givet for mere end ét år siden, kræves der revaccination mod polio ved udrejse. Hvis man har modtaget en vaccination mod polio for mindre end ét år siden, skal man medbringe sit almindelige vaccinationskort som bevis for vaccinationen.
De danske myndigheder anbefaler revaccination inden afrejsen fra Danmark, hvis man rejser til et af de ovennævnte syv lande under hensyn til WHO’s kriterier. Vaccinationen skal dokumenteres skriftligt i det internationale vaccinationsbevis.
Gruppe 2 lande: For lande med forekomst af vaccinefremkaldt polio af type 2 (VDPV2)
WHO anbefaler vaccination/revaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig fire uger eller mere i Algeriet, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Congo, Den Centralafrikanske Republik, Chad (Tchad), Egypten, Elfenbenskysten, Guinea, Indonesien, Israel, Kenya, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria, Somalia, Sudan, Tanzania, Yemen, Zambia eller Zimbabwe, og hvor seneste poliovaccination er givet for mere end ét år siden.
Det betyder, at hvis man har opholdt sig i et af ovenstående lande i 4 uger eller længere og seneste poliovaccination er givet for mere end ét år siden, anbefales der revaccination mod polio ved udrejse. Hvis man har modtaget en vaccination mod polio for mindre end ét år siden, bør man sikre sig, at vaccinationen kan dokumenteres.
De danske myndigheder anbefaler revaccination inden afrejsen fra Danmark, hvis man rejser til et af de ovennævnte 24 lande under hensyn til WHO’s kriterier. Vaccinationen skal dokumenteres skriftligt, for eksempel i det internationale vaccinationsbevis.
Gruppe 3 lande: Øvrige lande, hvor der tidligere har været påvist tilfælde af vild- eller vaccinefremkaldt polio
Ved rejser til lande hvor der efter tidligere påvisning i en fastsat periode ikke har været påvist tilfælde af vild- eller vaccinefremkaldt polio, eller hvor landet vurderes at være i risiko for re-introduktion af VPV1 eller VDPV, anbefaler Statens Serum Institut, at alle rejsende bør være vaccineret mod polio, og man bør medbringe sit almindelige vaccinationskort som bevis for vaccinationen. Hvis man har fulgt det danske børnevaccination eller har modtaget et tilsvarende antal poliovacciner i et andet land, regnes man for fuldt vaccineret mod polio.
Dette gælder aktuelt for rejsende til følgende lande: Canada (SSI anbefaler dog kun dette for rejsende til Montreal), Djibouti, Eritrea, Etiopien, Ghana, Senegal, Storbritannien inklusive Nordirland (SSI anbefaler dog kun dette for rejsende til London), Togo, Ukraine og USA (SSI anbefaler dog kun dette for rejsende til New York).
Se oversigtskort over hvor de forskellige polio-typer er fundet.
Hvordan kan vaccinen føre til polio?
Poliovaccinen kan i sjældne tilfælde føre til smitte med polio. Det kan ske, når man bruger poliodråber som vaccine. Dråberne indeholder levende, men svækket poliovirus, der passerer gennem tarmen på de vaccinerede. Ved manglende hygiejne kan det smitte videre til andre – især hvis vaccinetilslutningen ikke er høj i det pågældende område. Og undervejs – ved vedvarende cirkulation i et område - kan virus ændre sig fra svækket til aktiv igen, så dem der smittes kan være i risiko for udvikle polio. Dette ser dog ikke ud til at kunne ske, hvis man allerede er vaccineret mod polio, men man vil eventuelt kunne smitte videre til andre.
Disse former for polio-virusstammer kaldes ”vaccinederiverede poliovirus” (VDPV). De kan findes som enten VDPV1, VDPV2 eller VDPV3. De tre typer svarer til de tre oprindelige poliovildtypevirus, som vaccinerne er lavet på baggrund af. Danmark har ikke anvendt den levende svækkede vaccine (”poliosukker”) siden 2004.
Den internationale langdistancespredning af VDPV2 mellem Jerusalem, London, New York og Montreal i 2022 har afsløret et nyt risikofænomen. Her er der set smitte med et vaccineafledt poliovirus i undervaccinerede dele af befolkningen i ilande, som anvender inaktiverede poliovacciner (IPV), og som derfor mangler den tarmslimhindeimmunitet, som den orale, levende svækkede vaccine giver.